Brug af Cookies

Refleksbetjente til skoler og institutioner

Vidste du, at brug af reflekser nedsætter risikoen for at blive påkørt med 85 %? At 25 % af alle uheld med cykler sker i mørke? At en bilist, der kører med 50 km/t, har 10 sekunder til at opdage en fodgænger, der bruger refleks, men kun 2 sekunder til at opdage en uden? At du med en refleks bliver synlig på 140 m afstand for en bil med nærlyset tændt? Uden refleks bliver du først synlig på 25-30 meters afstand.

Der er altså rigtig god grund til at bære reflekser, og med læringsmaterialet Refleksbetjente kan I på en sjov, eksperimenterende og legende måde sætte fokus på reflekser i jeres insti¬tution.

Hvad er Refleksbetjente?

Refleksbetjente er et læringsmateriale udviklet til børnehaver, der sætter fokus på reflekser og trafiksikkerhed. Gennem illustrative plancher, samtaler, øvelser og lege, lærer børn (og voksne) om reflekser. De lærer om, hvor reflekserne skal sidde, hvornår de er særligt vigtige, cyklens reflekser, vedligeholdelse m.m. – alt hvad der er godt, og vigtigt, at vide om reflekser.

Gennem forløbet uddanner børnene sig til Refleksbetjente. En Refleksbetjent er én, som ved en masse om reflekser, og som også kan hjælpe andre børn og voksne med at have styr på deres reflekser, både på sig selv og på cyklen. Det er en sjov måde at lære på, hvor emnet, gennem rollen som Refleksbetjent, bliver levendegjort. Til læringsmaterialet medfølger en ”Refleksbetjent-uniform” til hvert barn, hhv. et refleksbetjentbadge, en hat og selvfølgelig en refleks. Med det rette udstyr bliver det ekstra sjovt at være refleksbetjent.

Læringsmaterialet tager udgangspunkt i, at det skal være sjovt at lære om reflekser og trafiksikkerhed. Gennem illustrative plancher og varierede aktiviteter og lege skabes grund¬lag for samtaler og involvering, aktiv deltagelse, inklusion, sjov og læring.

Refleksbetjente er udviklet af Børneulykkesfonden med støtte fra Codan, og yderligere har en n pædagogisk konsulent har været med til at sikre, at materialet er i øjenhøjde med målgruppen. ligesom der er taget udgangspunkt i, at materialet nemt skal kunne integreres i institutionens arbejde med pædagogiske læreplaner.

Læringspakken Refleksbetjente indeholder følgende:

Når I bestiller Refleksbetjente, modtager I følgende materiale med posten:

  • 4 temaplancher i kraftigt materiale med flotte grafiske illustrationer. På bagsiden findes grundlæggende viden, samtaleforslag og aktivitetsbeskrivelser
  • 1 vejledningsplanche med forsideillustration af Refleksmanden. Her findes pædagogiske og praktiske overvejelser bag materialet og inspiration til brug af materialet
  • 1 stk. plakat til ophæng i institutionen
  • 25 stk. forældrefoldere
  • 25 stk. reflekser
  • 25 stk. refleksbetjent-klisterbadges
  • 25 stk. refleksbetjent-hjelme
  • 1 stk. stofpose til opbevaring af temaplancher m.m. i matchende og slidstærkt materiale

I modtager også forslag til, hvordan materialet kan integreres i institutionens pædagogiske lærerplaner.

Udtalelse om Refleksbetjente

"Refleksbetjente er ikke blot et materiale, der lærer børnene om reflekser og trafiksikkerhed. Det er også et materiale, der giver rig mulighed for at inddrage børnene og lade dem være aktive og undersøgende omkring et emne. Det kan skabe udgangspunkt for samtaler, hvor alle kan være med, da emnet er tæt på alle børns erfaringsverden, og med aktiviteter, der er bygget op omkring en legende og aktiv tilgang til læring, giver materialet et godt grundlag for, at børnene kan indgå i et sjovt og inkluderende læringsfællesskab omkring emnet reflekser."
Anne-Dorthe Elling Nilsson, Pædagogisk Konsulent for Børneulykkesfonden

Pris og bestilling

Det koster 200 kr. pr. institutionen at få tilsendt læringsmaterialet Refleksbetjente.

I bestiller materialet ved at udfylde nedenstående bestillingsformular, hvorefter I får læringspakken direkte tilsendt til institutionen uden yderligere omkostninger.

Bestil Refleksbetjent materialet her