Brug af Cookies

OM KAMPAGNEN

Beskrivelse af kampagnen

Børneulykkesfonden og Derma ønsker med SolSikker-kampagnen at gøre flere børn og voksne bevidste om vigtigheden af at beskytte sig mod solens stærke stråler med solcreme og følge de officielle solråd.

SolSikker henvender sig til børnehaver og legestuer i hele landet. Børneulykkesfonden og Derma har en ambition om at få inkorporeret læringen om solcreme og solrådene i institutionen på en sjov måde med henblik på at nedbringe antallet af solskader.

Samarbejdspartnere

Børneulykkesfonden

Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

Ulykker udgør ét af de største sundhedsmæssige problemer for børn. Ulykker er ikke blot den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år, men også årsag til mange skadestuebesøg, konsultationer hos egen læge og sygehusindlæggelser. Hvert år kommer ca. 150.000 børn under 15 år ud for en ulykke og må en tur på skadestuen.

Læs mere på børneulykkesfonden.dk

Derma

Derma blev lanceret i 2006 af danske DermaPharm som har mere end 35 års erfaring med at udvikle og producere milde og miljørigtige hudplejeprodukter både i Danmark og i udlandet.

Derma-serien fokuserer på at pleje huden på en naturlig måde med rene, naturlige plejeprodukter uden unødig kemi. Alle Dermas produkter er Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og indeholder derfor hverken parfume, parabener eller farvestoffer.

Derma Sun-serien består af et bredt udvalg af certificerede solprodukter, der dækker hele familiens behov for effektiv og sikker solbeskyttelse.

Derma - for fremtidens skyld

Læs mere på derma.dk